Kåring og typebeskrivelse
Ønsker du at få kåret dine dyr, så klik her for priser, tilmelding m.m.
Typebeskrivelse som danner grundlag for kåringen:
- Racepræg: Stor, harmonisk, lang og muskuløs med et roligt temperament
- Hoved: Passende stort, hvidt, markeret
- Hals og bov: Kort og kraftig hals. Fast bov med god bredde i manken
- Bryst og side: Velrundet, veludfyldt, ikke for dyb
- Kam: Stærk, muskuløs og bred med jævn overgang til lænd
- Lænd: Bred, lige og muskuløs, med jævn overgang til kryds
- Kryds: Langt, bredt muskelfyldt svagt hældende med ikke for højt ansatte omdrejere. Svagt markeret halerod accepteres
- Lemmer: Veldimensionerede, stærke. Baglemmerne med lige bagudrettede haser, med ikke for stor bøjning. Stærke ikke for lange koder. Forlemmerne med lige fremadrettede (parallelle) klove
- Lår: Dybe og brede
- Yver: Ikke for stort, velophængt, med ikke for store patter
- Højde for max karakter ved kåring: Køer 147 til 161 cm Tyre 157 til 177 cm
Ved den lineære kåring beskrives 19 egenskaber på en skala fra 1-9. Desuden kan suppleres med
afvigekoder, for egenskaber der ikke kan beskrives lineært, det gælder f.eks. fremskudt bov.
Dommeren starter med at registrere koens eller tyrens foderstand, da der i forbindelse med beregning af eksteriørtal skal tages hensyn til det kårede dyrs huld. Herefter beskrives kropsegenskaberne.
Dommerens opgave er, helt objektivt, at registrere, hvor dyret ligger på skalaen. F.eks. vurderes “bredde af bov” ved at dommeren ser på dyret forfra og giver points fra 1-9. Karakteren 1 fortæller at dyret er meget smalt, mens 9 gives for den meget brede bov.
De korrigerede 19 delegenskaber kan herefter anvendes i beregningen af de 3 eksteriørtal for:
• krop/racepræg • muskelfylde • lemmer
De 3 eksteriørtal standardiseres i forbindelse med beregningen, således at racegennemsnit bliver 80.
Beregningen sker på grundlag af de optima og vægtninger som de enkelte racer har valgt.
Princippet er, at jo tættere dyrets korrigerede bedømmelse af en delegenskab ligger på racens optimum, desto mere bidrager delegenskaben til et højt eksteriørtal.
Racernes avlsledelser har med udgangspunkt i de respektive avlsmål prioriteret delegenskabernes vægtning i eksteriørtallene. Disse ses nedenfor i tabellen. Der gives en karakter for hver enkelt af disse . Når disse er givet, udregnes de samlede point for krop, lemmer osv der er en bestemt vægtning fastsat. For hver egenskaber findes der et ideal for racen og ligeledes et gennemsnit for racen. Nedenunder kan du se, hvordan racegennemsnittet er for de enkelte egenskaber. Det er vigtigt at vide, at ikke alle egenskaber vejer lige meget i den samlede udregning af den endelige kåring. Og bemærk at hvis f.eks. Idealet ligger på 8 er det lige så slemt hvis dyret befinder sig på 9 end hvis det befinder sig på 7!
Når du ser kåringstal på en tyr vi det f.eks se sådan ud: Krop/racepræg: 88 Muskulatur: 85 Lemmer: 86 Helhed: 88 helhed er en sammenregning af krop, muskulatur og lemmer. Yver er i kun sin vorden med kåring og medtages endnu ikke altid.
I tabellen kan du klikke på en kropsdel og se, hvordan den ser ud. Nederst på siden kan du udskrive det hele med en PDF-fil.
Optimum og vægtning af egenskaber (Eksteriørtal – enkeltdyr) Simmental
(Klik på kropsdel for illustration.) | Optimum | Vægtning | Helhed | |
Krop | Bredde af bov (for) | 7 | 0,16 | 20 % |
Brystdybde | 7 | 0,17 | ||
Overlinie | 7 | 0,17 | ||
Krydshældning | 5 | 0,17 | ||
Krydslængde | 9 | 0,13 | ||
Krydsbredde | 8 | 0,13 | ||
Størrelse 157-177 / 147-161 | 9 | 0,16 | ||
Helhed | 9 | 0 | ||
Afvigekoder for krop / racepræg | 0,05 | |||
Muskelfylde | Kam, bredde | 9 | 0,17 | 50 % |
Lænd, bredde | 9 | 0,15 | ||
Ryglængde | 8 | 0 | ||
Lårbredde | 8 | 0,20 | ||
Inderlår | 9 | 0,14 | ||
Lårdybde | 9 | 0,14 | ||
Lårfylde (fra siden) | 9 | 0,20 | ||
Lemmer | Hasevinkel (siden) | 4 | 0,20 | 30 % |
Kodevinkel (siden) | 6 | 0,20 | ||
Hasestilling (bagfra) | 8 | 0,20 | ||
Forstilling (forfra) | 8 | 0,20 | ||
Knoglebygning | 6 | 0,15 | ||
Bevægelse | 9 | 0 | ||
Afvigekoder for lemmer | 0,05 | |||
Yver | Pattelængde | 5 | 0,20 | |
Pattetykkelse | 5 | 0,20 | ||
Yverdybde | 8 | 0,30 | ||
Yverbalance | 4 | 0,30 | ||
Afvigekoder for yver | 0,05 |
Opdateret 10/02-2022
Nu kan du jo skrive denne side ud og gå ud i din egen stald og lege kåringsdommer – du kan f.eks. Sammenligne
dine egne dyr med hinanden. Det er en god måde at finde ud af hvilke insemineringstyre du skal bruge for de har jo
alle sammen kåringstal. Så kan du finde den tyr, som har styrke på de egenskaber hvor din ko har svaghed. Du kan
jo også tage den i baglommen til dyrskuet! Eller bruge den til at bestemme, hvilke dyr du skal have med til skue.