Tekst og billeder: Anders Nielsen, Holmgaard Simmental

Lørdag 22. marts var en solrig dag, hvor årets generalforsamling i “Simmental Nord” blev afholdt hos Christian og Pernille Sloth Christensen, der bor ved Tylstrup (på billedet)
Generalforsamlingen var velbesøgt med 32 deltagere fordelt på 20 stemmeberettigede.

Dagen startede med frokost klokken 13:00 bestående af pålægskagemand leveret af Mad og Slagter v. Tina og Torben Brander fra Brovst. (Simmentalavlere)

Efter maden var blevet fordøjet, og man havde fået slået mave begyndte årets generalforsamling Leif Madsen tog sig af dirigentrollen, mens Jakob Poulsen og Torben Brander var stemmetællere.

Kerstin Seifert tog sig af formandens beretning. Beretningen blev godkendt uden de store spørgsmål. Det næste punkt på dagsordenen var årets regnskab, hvilket blev fremlagt af foreningens kasserer Per Nielsen. Regnskabet blev enstemmigt vedtaget. Kontingentet foreslog bestyrelsen uændret.

Næste punkt på dagsordenen var valg af bestyrelsesmedlemmer, i år var der tre bestyrelsesmedlemmer på valg. Kerstin havde valgt ikke at genopstille grundet lysten ikke var den samme mere, mens Annette og Per gerne ville genopstille. Annette og Per var ikke de eneste, der ville stille op til bestyrelsen, for ud af de mange forslået navne takkede Pernille Sloth Christensen og Lars Nielsen også ja til at stille op til bestyrelsen. Kampvalg til bestyrelsen var altså en realitet, hvilket ifølge min hukommelse er mange år siden, der har været.

Efter hver af de fire kandidater havde fået lov til at præsentere sig gik den spændende afstemning i gang. Optællingen viste, at det var tæt løb mellem kandidaterne, og resultatet blev: Per 20 stemmer, Pernille 19 stemmer, Lars 11 stemmer og Annette 10 stemmer. Det betyder altså, at Per, Pernille og Lars er valgt for 2 år til bestyrelsen, der i forvejen består af Henrik Hjort Knudsen og Heine Hildebrandt Bjerregaard.

Efter det spændende valg til bestyrelsen, skulle der vælges to suppleanter, og her havde Thomas Larsen på forhånd givet tilsagn om at stille op, mens Annette takkede ja på dagen. Da ingen andre meldte sig, betyder det, at suppleanter til bestyrelsen udgøres af Thomas og Annette. Som revisorer blev Jens Åge Nielsen genvalgt, mens Jakob Poulsen også blev valgt.
Under evt. var der få spørgsmål, desuden kunne bestyrelsen oplyse, at der var blevet lavet en ny fælles mail til bestyrelsen, som der opfodres til at skrive til, hvis der tages skriftlig kontakt til bestyrelsen. Mailen er Simmentalnord@gmail.com .
Herefter var der ikke nogen, der havde mere, og generalforsamlingen var derfor færdig.

Efter generalforsamlingen var det blevet tur til at komme en tur i stalden for at se på dyr. Vi trak alle sammen i blå overtrækningsfutter inden vi gik ind i staldende, for at mindske og forebygge smitte, der huserer meget rundt og omkring pt. I stalden blev vi mødt af en stor flok velpasset, nysgerrige og flotte dyr, der nød livet. Besætningen bestod af flest simmentalere, der kunne ind i mellem også findes nogle krydsninger.

Årets kalve var hovedsageligt efter Linde P, der havde gået som foldtyr i besætningen inden slagtning sidst i januar i år. I besætningen kunne man også finde dyr fra foreningens medlem Henning Hansen, da der har været købt en stor del dyr herfra. Nyeste erhvervelse til besætningen er en tyr fra februar 2024 og kvie fra januar 2024 købt hos foreningens medlem Ove Møller Kristansen/Stenbakken Simmental.

Efter det flotte syn i stalden var der stillet et flot kaffebord frem med kaffe, hjemmebagt kage, småkager, slik og chokolade. Pernille fortalte undervejs generelt om besætningen, den daglige drift mv.
Herefter var der ikke mere på tapetet, nogle tog hjem, mens andre blev der i længere tid.
Til sidst vil jeg på vegne af bestyrelsen gerne give en stor tak til Kerstin og Annette for deres mangeårige arbejde i bestyrelsen.