
Tilmeldingen til dette års All Breed Ungdomsshow er nu åben.
Konkurrencen henvender sig til dig mellem 6 og 30 år, der udstiller kødkvæg på Landsskuet 2025. Alle racer er velkomne og opdeles i to kategorier: ekstensive og intensive racer. Inden for hver kategori
inddeles dyrene i traditionelle hold, som tager højde for aldersforskelle.
Det er ikke et krav, at du selv ejer dyret.Konkurrencen giver dog en enestående mulighed for at du som ung avler, får mulighed for at fremvise dit avlsarbejde blandt jævnaldrende udstillere.
Bedømmelsen foretages af to erfarne, udenlandske dommere, hvilket sikrer høj faglighed og en vurdering, der tager udgangspunkt i nutidens krav til effektivitet og bæredygtighed i moderne kvægproduktion.
Dommerne lægger vægt på dyrets fremtidige produktionspotentiale og økonomiske værdi – frem for blot udtryk og præstation på selve dagen.
Nye konkurrencer: Bedste yver og Bedste testikler
Som et nyt tilltag er der tilføjet to konkurrencer, som skal være med til at understøtte vigtigheden af et godt yver og sunde testikler.
Efter bedømmelsen vil dommerne vurdere køernes yver og tyrenes testikler uden at tage hensyn til dyrets øvrige egenskaber. Dette gøres for at sætte fokus på vigtigheden af et godt, velansat yver, med patter som er nemme for den nyfødte kalv at få fat på, og som har potentiale til at klare 5-7 eller måske endda 10 laktationer uden at blive en hindring for koens fortsatte produktion. For tyre gælder det,at testikelstørrelsen har en direkte sammenhæng med hans afkoms evne til hurtigt at komme i brunst. Tyre med større testikler har ofte en højere testosteronproduktion, hvilket øger sandsynligheden for, at hans døtre vil komme i brunst tidligt og regelmæssigt.
Læs retningslinjer for udstilling i All Breed Ungdomsshow før tilmelding (pdf)